Åbent hus den 10. september

I forbindelse med skoleindskrivningen på Korshøjskolen i 2025, slår vi dørene op til åbent hus arrangement tirsdag den 10. september kl. 16.00-18.00.

Snart starter indskrivningen til skolestart 2025 i Randers Kommune. Korshøjskolen vil gerne invitere jer på besøg, så I kan se, hvad vi kan tilbyde jeres børn i indskolingen her hos os.

Vi arbejder altid ud fra børnene med fællesskabet i centrum. Vores afsæt er et fagligt godt fundament og et tæt forældresamarbejde.

Vi er en skole med klasser fra 0-9. klasse, vi har små klasser på årgangene, vi har gode udearealer til aktive skoledage, og vi har en spændende SFO.

Vi har "besøgsdag" for alle interesserede tirsdag den 10. september kl. 16.00-18.00.

Her er I velkomne til at besøge vores skole/SFO og høre lidt om, hvordan en skoledag kan foregå her hos os.

Vi starter med at samles i Musiklokalet.

Vi vil give jer fælles information, byde på lidt at drikke, lave en lille rundvisning og beskrive vores skolestart.

I har sammen med børnene mulighed for at gå lidt rundt og se skolen selv og evt. møde nogle af de kommende klassekammerater.

Vi håber I vil bruge tid på at besøge os, og der er mulighed for at stille spørgsmål til personalet.

Har I brug for information tidligere, er I velkomne til at ringe til 89 15 47 12.