Bevægelse og leg
Bevægelse i løbet af skoledagen skal fremme sundhed blandt eleverne og understøtte deres motivation, trivsel og læring.
Skolen bruger bevægelse som et meningsfuldt redskab i dagligdagen, der skal være med til at sikre elevers sundhed og trivsel samt understøtte læring i skolen.
Bevægelse kan indgå i undervisningen på flere måder:
- Lærerne kan lægge bevægelsessekvenser ind i fagundervisningen for at understøtte den faglige læring og træning. Det kan for eksempel være korte bevægelsesaktiviteter, hvor eleverne er fysisk aktive i løbet af undervisningstiden.
- Bevægelse kan være en del af den understøttende undervisning.
- Bevægelse kan foregå i samarbejde med det lokale foreningsliv (som f.eks. idrætsforeninger eller kulturforeninger) og strække sig over længere tid.
Bevægelse kan foregå både på sportspladsen, i idrætshallen, i lokalområdet, på naturarealer og i klasseværelset.
På Korshøjskolen prioriterer vi elevernes bevægelse og sundhed højt. Vi tilbyder derfor gratis træning i håndbold og fodbold.