Skoleudviklingssamtale

Skoleudviklingssamtalen er en lovpligtig samtale mellem skolen og forvaltningen. Samtalen holdes en gang om året og skal styrke dialogen, den fælles forståelse og samarbejdet om udviklingen på skolen.

Skoleudviklingssamtalen tager udgangspunkt i skolens nationale data for dansk læsning, matematik, trivsel og elevfravær. Vores seneste skoleudviklingssamtale fandt sted d. 7. december 2023.

Arbejdet med vores udviklingsområder sker fra skoleåret 23/24.

Udviklingsmål

På baggrund af vores seneste skoleudviklingssamtale blev der udarbejdet følgende udviklingsmål, som vi arbejder med i det kommende skoleår:

Styrke læseindsatsen på Korshøjskolen

Målet er at styrke læseindsatsen ved at styrke vejlederkulturen og skabe et ledelsesoverblik over skolens data på læseområdet gennem et data-redskab. Skolen evaluerer læsekonferencerne og igangsætter indsatser på baggrund af data.

Styrke den faglige trivsel blandt udskolingseleverne

Målet er at styrke elevernes faglige trivsel gennem øget motivation og læring i undervisningen. Der igangsættes prøvehandlinger om motiverende undervisning, hvor evalueringen tager afsæt i nogle spørgsmål som de involverede elever har besvaret før og efter forløbet.