Antimobbestrategi

Formål

Formålet med vores antimobbestrategi er at skabe de bedste betingelser for elevernes læring og oplevelse mestring. Mod, fællesskab, mangfoldighed og begejstring er værdier, som vi på Korshøjskolen har særlig fokus på. Antimobbestrategien skal derfor angive handlemuligheder og fælles retning, så alle børn kan trives og få en god og tryg hverdag på skolen. Vi vil forebygge mobning ved at have fokus på tidlig indgriben og arbejde aktivt med gode børnefællesskaber og læringsmiljøer.

Vores antimobbestrategi skal bidrage til at sikre systematik i de forebyggende indgribende indsatser på skolen og i vores indsatser, hvis mobning eller lignende opstår.

Målsætninger

  • Vi vil sikre, at der er en fælles forståelse af, hvad mobning som fænomen er
  • Vi vil sikre en professionel afdækning og refleksion med henblik på at identificere handlemuligheder, som reelt afhjælper mobbemekanismerne og ikke forværrer dem
  • At der blandt personale, elever og forældre opleves, at der arbejdes systematisk med at forebygge mobning og med at gribe ind, når det opstår.

Skolens forståelse af mobning

Hvorfor opstår mobning? Mobning er en systematisk bestræbelse på at udstøde en eller flere af et fællesskab. Mobning er et fællesskabsfænomen, som er baseret på angsten for selv at blive udstødt og længslen efter at deltage i et fællesskab. Man kan derfor ikke identificere mobning ved alene at se på handlingens karakter eller hyppighed, men må identificere de bagvedliggende årsager

Mobning eller lignende

Mobning kan være udfordringer i hierarkier og grupperinger, hvor der kan være snævre normer for, hvordan man kan opføre sig og se ud for at være inkluderet, og man kan nemt komme til at træde forkert. Mobning eller lignende kan foregå alle steder. Det er de primære voksne omkring barnet/den unge, der er hovedansvarlige for at opspore tidlige tegn på mobning og lignende.

Mulige tegn på mobning og mobbemønstre i klassen/fællesskaber kan være:

  • Højt konfliktniveau
  • Hårdt sprog og negativ kultur
  • Manglende fællesskabende kultur
  • Dominerende grupperinger og hierarkier, herunder snævre normer for passende og upassende opførsel, for rigtige og forkerte værdier, fx homofobi og racisme og særlige skønhedsidealer

Tegn, som vi professionelle skal bruge som udgangspunkt for afdækning af eventuel mobning

 at en elev

  • ikke deltager i lege og sociale aktiviteter
  • udviser trist, ensom eller nervøs adfærd
  • udtrykker usikkerhed, manglende selvtillid og lavt selvværd
  • har skiftende adfærdsmønstre

Disse tegn kan også forekomme, selvom der ikke er tale om mobning.

Digital mobning

Mobning kan også finde sted i elevernes digitale verden. Digital mobning foregår, når nogle bestræber sig på at udstøde et barn/ung eller flere af fællesskabet, fx ved at blive forfulgt, gentagende gange udelukket eller gjort grin med på sociale eller digitale medier. Digital mobning kan komme til udtryk i handlinger, der kan opleves krænkende, ekskluderende og nedværdigende. Børn og unge kan opleve digital mobning på sociale medier i interaktion med andre, hvor handlingerne systematisk er rettet mod én eller flere personer med henblik på at udstøde dem af fællesskabet.

Mulige tegn på digital mobning:

  • Skrive grimme ting om og til hinanden
  • Holde hinanden udenfor ved fx gruppebeskeder
  • Tage billeder og deler gentagne gange uden tilladelse
  • Stalking på sociale medier

Disse tegn kan også forekomme, selvom der ikke er tale om mobning.

Forebyggelse

Forebyggelse af mobning og digital mobning på skolen:

  • Fri for Mobberi i indskolingen (lærere, pædagoger, ledelse)
  • Social Pejling (SSP, ledelse, UngeBasen)
  • Tydelig klasseledelse (lærere, pædagoger)
  • Alle kender værdiregelsættet (skolebestyrelse, ledelse, lærere og pædagoger)
  • Tydelige tilsyn (ledelse, lærere/pædagoger)
  • Fælles bevægelseslektion for 7. og 8. årgang
  • Venskabsklasser
  • Lejrskoler/skolerejse
  • Integration af specialklassen i almenkulturen i udskolingen
  • Undervisning i digitale normer og lovgrundlag for deling af billeder m.m.
  • Tætte relationer mellem lærer/pædagog og eleverne
  • Værdighedsskabende omgangsform (Vi hilser på eleverne og viser dem, at vi kan lide at være sammen med dem gennem vores blikke og smil)

Ledelse: har øverste ansvar for at ovenstående initiativer udføres og rammesættes.

Lærere/pædagoger: har ansvar for at udføre ovenstående. Er gode rollemodeller. Bruger fællesskabende didaktikker, herunder gruppedannelser, siddepladser, samarbejde, differentieret og varieret undervisning.

Elever: Har ansvar for at udvise hjælpsomhed og venlighed - også for sårbare elever.

Forældre: Tale positivt om andre mennesker i almindelighed og andre elever og skolen i særdeleshed. Opmuntre eget barn til at lege bredt med andre - især sårbare klassekammerater.

Skolebestyrelsen: Drøfte og beslutte principper for arbejdet med trivsel og forebyggelse af mobning.

Handlepligt ved mobning eller lignende

Nedenstående handlingstrappe følges, den angiver rækkefølgen for handlinger og involvering i forbindelse med mobning eller lignende. Skolens ledelse informeres og inddrages i hele processen.

A. Hvis der sker akutte fysiske, verbale eller digitale krænkelser, griber vi ind og sætter en stopper for det.

B. Der laves en vurdering af situationen af klassens team, ledelse og evt. andre relevante ansatte.

C. Hvis der konstateres mobning eller lignende, skal der udarbejdes en handleplan senest 10 arbejdsdage efter. Her bruges værktøjet: Skabelon til handlingsplan. I handleplanen er det vigtigt, at vi vurderer risiciene for ofrene i vores handlinger.

  • Hele klassen/den berørte elevgruppe inddrages i relevante tiltag med henblik på, at mobningen ophører. Det er dog vigtigt at vurdere risiciene for ofrene.
  • Forældregruppen inddrages.
  • Mulighed for sparring med AKT-medarbejdere, SSP eller ledelse
  • AKT-kompetence tilknyttes klassen
  • PPR inddrages til sparring og eventuelt til håndtering af individuelle temaer

Ansvar for indgriben og opfølgning

Skoleledelsen: Ledelsen skal træffe de midlertidige foranstaltninger, som er her og nu nødvendige for at gribe ind overfor de konstaterede problemer. Berørte elever, forældre og medarbejdere skal informeres herom. Dette skal dog balanceres med en løbende vurdering af risiciene for ofret.

Lærere/pædagoger: Når en medarbejder på skolen får en henvendelse angående mobning eller selv observerer mobning, tager han/hun straks kontakt til nærmeste leder og sammen undersøger de og vurderer, om der er tale om mobning

  • Teamet udpeger en tovholder som også skal skriftliggøre processen

Elever:

  • Tal med dine forældre.
  • Brug dine klassekammerater, hvis du kan.
  • Tag kontakt til din lærer/pædagog eller andre voksne

Forældre: Lyt til dit barn

  • Tag kontakt til barnets lærer/pædagog, hvis dit barn bliver mobbet eller lignende

Forankring

Der skal sikres synliggørelse og aktiv brug af antimobbestrategi

Skoleledelsen: Antimobbestrategien opdateres jævnligt for at sikre, at den er aktuel. Udsender værdiregelsættet hvert år til forældrene.

Lærere/pædagoger: Skolens fællesskaber er fast emne på møder i skolens årgangseams og afdelingsteams. Der bliver sat fokus på trivsel og antimobning i klasserne

Forældre: Klassens fællesskab er fast emne på forældremøder

Skolebestyrelsen: Antimobbestrategien opdateres jævnligt for at sikre, at den er aktuel

Elevrådet/UMR: Antimobbestrategien opdateres jævnligt for at sikre, at den er aktuel

I tilfælde af at antimobbestrategien ikke overholdes Ledelsen afdækker i hvilket omfang og af hvilke grunde antimobbestategien ikke overholdes. Ledelsen tager de nødvendige skridt til at sikre, at den overholdes.