Antimobbestrategi

På Korshøjskolen tilslutter vi os ”Trivselserklæringen om nationalt samarbejde for social trivsel og mod mobning i grundskolen” og fremhæver følgende:

Alle elever i skolen har ret til et godt undervisningsmiljø. Mobning ødelægger undervisningsmiljøet og gør voldsomt skade på elevernes trivsel. At en skole bekæmper mobning, er derfor alle børns ret.

Alle parter vedkender sig, at de har et ansvar for, at mobning ikke sker, og at alle skolebørn trives og trygt kan gå i skole. Derfor har alle parter også et ansvar for at forebygge  og stoppe  mobning. Dette ansvar skal løses både individuelt og i fællesskab via en forstærket og koordineret indsats.

Der er ingen nemme snuptagsløsninger når mobning skal bekæmpes. Det kræver en kontinuerlig  og systematisk indsats.

Formål

På den baggrund er antimobbestrategiens formål følgende:

Via en fælles, systematisk og koordineret indsats skal antimobbestrategien sikre:

  • at der arbejdes generelt med skolens undervisningsmiljø og elevernes trivsel med et forbyggende sigte
  • at der arbejdes hensigtsmæssigt når mobning alligevel opstår
  • at der udvikles fælles begreber og sprog for at sikre kvaliteten af indsatsen

Centrale begreber - definitioner

Det er vores erfaring, at fælles begreber og sprog er en forudsætning for at arbejde hensigtsmæssigt og undgå misforståelser i det konkrete arbejde, hvorfor begreberne mobning og konflikt kort defineres.

Mobning

  • er en eller gentagne krænkende handlinger, der overskrider den enkeltes grænser og medfører mistrivsel
  • indebærer en ubalance i magtforholdet mellem den/dem, der mobber og den, der bliver mobbet
  • er et socialt fænomen, der involvere to eller flere personer
  • ingen mobning uden kommunikation. Når kommunikationen foregår via SMS og internettets sociale medier, er der tale om digital mobning.

 

Konflikter:

  • er når en uoverensstemmelse giver anledning til ufred mellem to eller flere personer og grupper.
  • Der er tale om en uenighed eller anspændthed
  • magtforholdet mellem de involverede er lige.

Konflikter er en naturlig del af og forudsætning for alle børn og unges udvikling. Uløste og optrappede konflikter kan over tid udvikle sig til mobning. Kendskab til konfliktløsningsværktøjer herunder en hensigtsmæssig kommunikation kan hindre dette.

Parternes roller/opgaver

VI ved, at vi som skoleledere har et ansvar for, at eleverne trives i skolen.

Derfor vil vi:

  • Sætte arbejdet med elevernes sociale trivsel på dagsordenen i skolens pædagogiske praksis
  • Sætte fokus på en aktiv indsats mod mobning i skolens samarbejdsorganer og i det daglige møde mellem skolens lærere, pædagoger, elever, forældre og ledelse
  • Sørge for at skolen tilføres ny viden, inspiration og metodisk kompetence i forhold til arbejdet for elevernes sociale trivsel og mod mobning
  • Følge op på resultaterne fra skolens arbejde med undersøgelser, evalueringer og handleplaner
  • Støtte den enkelte lærers/pædagogs arbejde for social trivsel i dagligdagen

VI ved, at vi som lærere og pædagoger har et ansvar for, at eleverne trives i skolen.

Derfor vil vi:

  • Tage fagligt såvel som personligt ansvar for elevernes sociale trivsel og for håndtering af mobning
  • Gennem den daglige kontakt med eleverne have fokus på elev/elev-forholdet og sørge for, at eventuelle problemer afdækkes
  • Arbejde for et godt og positivt kollegialt miljø i skolen og tilhørende fritidsinstitutioner, hvor samarbejde om og fælles ansvarlighed for elevernes sociale trivsel er en selvfølge
  • Aktivt medvirke til at skabe debat om pædagogisk praksis og metode på området samt videreformidle viden og erfaringer, der kan bidrage positivt til arbejdet med klassens sociale liv
  • Inddrage elever og forældre i samarbejdet for at fremme elevernes sociale trivsel og modarbejde mobning
  • Arbejde for aktivt at fremme en social integrationskultur i skolen og tilhørende fritidsinstitutioner, hvor forskelligheder hos børn som udgangspunkt opfattes som potentialer og ressourcer
  • Som en del af brobygningsindsatsen ved skolestart udveksle erfaringer, som kan understøtte den samlede indsats

VI ved, at vi som forældre har et ansvar for, at vores egne og andres børn trives i skolen.

Derfor vil vi:

  • Påtage os et personligt ansvar for vores barns adfærd og trivsel i skolen
  • Forpligte os på at indgå aktivt i skole/hjem-samarbejdet
  • I skolebestyrelserne regelmæssigt beskæftige os med elevernes trivsel i skolen og tage konkrete initiativer til fremme heraf
  • I skolebestyrelserne påvirke skolen til et aktivt, åbent og bredt forældresamarbejde om elevernes sociale trivsel og forebyggelse af mobning
  • I skolebestyrelserne formidle information om forældrenes rettigheder og pligter
  • I skolens øvrige råd og udvalg, hvor forældre er repræsenteret, arbejde for social trivsel og mod mobning

Vi ved, at vi som elever har et ansvar for, at vi selv og andre elever trives i skolen.

Derfor vil vi:

  • Forholde os aktivt, hvis vi får kendskab til, at vores kammerater mistrives
  • Bruge vores indflydelse som undervisningsmiljørepræsentanter og skolebestyrelsesmedlemmer til at sætte fokus på elevernes sociale trivsel
  • I elevrådet beskæftige os med mobning, herunder evt. danne aktionsgrupper, lave kampagner osv.
  • Engagere os i udarbejdelsen af en konkret handlingsplan til fremme af den sociale trivsel på vores skole

Derfor skal vi alle:

  • Gribe ind over for elever, der mobber
  • I det hele taget sende et klart signal om, at mobning ikke accepteres

Det forebyggende arbejde med trivsel og det gode undervisningsmiljø

Udgangspunktet tages i principperne for skole-hjemsamarbejdet og retningslinjerne for personalets teamsamarbejde.

  • Alle teams udarbejder sociale årsplaner, som over en årrække giver kontinuitet og progression vedr. elevernes sociale kompetencer, klassernes undervisningsmiljø og generelle trivsel
  • Årsplanerne drøftes på forældremøder
  • Alle elever gøres bekendt med indholdet i den sociale årsplan
  • På det grundlag inddrages og engageres eleverne i udarbejdelsen af hensigtsmæssige samværsregler i skolen
  • De enkelte afdelinger arbejder med traditioner og fællesarrangementer
  • Der er etableret tilstrækkeligt og synligt frikvarterstilsyn
  • Der arbejdes jævnligt med elevernes beskæftigelsesmuligheder i frikvartererne herunder legepatruljer for de yngste og, at skolens pædagogiske servicecenter er åbent
  • Der gennemføres undervisningsmiljøundersøgelse hvert tredje år
  • Der stilles redskaber og materialer til rådighed for personalet herunder et ajourført personalebibliotek
  • Skolens indsatsområder medtænkes. I dette to-årige forløb (2010-2011 og 2011-2012)LP-modellen herunder temaerne klasserumsledelse og relationspædagogik
  • Koordineringskonferencerne bruges som et professionelt forum i.f.m. børn i vanskeligheder herunder mistrivsel. Det gælder ligeledes det tværfaglige samarbejde med eksterne samarbejdspartnere og speciallister.
  • Vi har uddannet AKT-lærere (adfærd, kontakt og trivsel), som arbejder både forebyggende og indgribende med klasser og enkeltelever.
  • Der arbejdes med udgangspunkt i kommunens overordnede holdninger til rummelighed og inklusion med fleksibel tilrettelæggelse af både den normale og vidtgående specialundervisning.
  • Brobygningsaktiviteter ved skolestart øger tryghed og fremmer dermed trivsel.
  • Den nye skolestart med et mere omfattende samarbejde mellem lærere og pædagoger fremmer trivsel og læring.

Det indgribende arbejde i mod mobning og anden mistrivsel

Alle eksempler på arbejdet med mobning og med elever og klassers mistrivsel er unikke. Derfor skal nedenstående handlemuligheder betragtes netop som muligheder og kan kombineres og suppleres afhængig af den konkrete situation. Alle involverede bliver således nødt til at forholde sig vurderende og konkret i det enkelte tilfælde. Generelt er skolens personale opmærksomt på forandringer i elevers adfærd herunder fravær, som følges nøje og de nødvendige initiativer gennemføres.

Overordnet er skolen en pædagogisk institution og arbejder således med kommunikation og samtale og mere sjældent med straf og udelukkelse. Udgangspunktet er princippet om tidlig indsats, mindsteindgreb og involvering af relevante parter.

Handlemuligheder når skaden er sket:

  • I tilfælde af, at konflikter opstår, eller mobning finder sted, stoppes den konkrete situation. Hjælp opsøges eventuelt.
  • Relevante parter orienteres, og der tages skridt til, at situationen ikke gentager sig.
  • Relevante parter kan være elever, klasser, forældre, enkelt personaler eller personaleteam, ledelsen eller andre.
  • Relevante skridt kan være samtaler telefonisk eller i møder med ovennævnte personkreds.
  • Ved alvorlige episoder eller hvor enkeltpersoner og teams finder, at deres handlemuligheder er udtømte, inddrages skoleledelsen.
  • I alvorlige tilfælde har personalet notatpligt, og der udarbejdes skriftlige handleplaner.
  • I alvorlige enkelt- eller gentagne tilfælde kan handlemulighederne i ”Bekendtgørelse af fremme af god orden i skolen” i skolen bringes i anvendelse.
  • I sådanne tilfælde skal det vurderes, om en egentlig specialundervisningsindsats er relevant.