Mål- og værdisætning
Korshøjskolens mål- og værdisætning omtales også som Korshøjskolens pædagogiske grundlag.
Vi ønsker, at Korshøjskolen skal være den lokale skole, dvs. det naturlige valg for beboerne i skoledistriktet, fordi eleverne trives og oplever stor udvikling i deres læring. Vi ønsker, at eleverne får så mangfoldige muligheder for livsudfoldelse som muligt, dvs. både en åbenhed og optagethed af verden. Dette bør ske på så oplyst et grundlag som muligt, og deraf følger:
- at eleverne skal blive så fagligt dygtige som muligt.
- at de får lyst til at lære, så læringen kan blive livslang, herunder at de gennemfører en ungdomsuddannelse.
- at de skal trives både fagligt, personligt og socialt.
- at de skal udvikle dannelse, dvs. en bevidsthed om, hvordan de indgår i et større fællesskab og i en større verden. Det fordrer indblik og udsyn.
Dette skal udmønte sig i, at de i så høj grad som muligt evner at træffe bæredygtige og sunde valg for sig selv og deres omverden i en globaliseret og foranderlig verden.
I vores bestræbelse på at nå disse mål er der nogle rammer omkring vores arbejde, som er væsentlige at fremhæve:
Korshøjskolen er som folkeskole en politisk styret organisation. Dvs. at vi skal efterleve de love, regler og intentioner, som de demokratisk valgte politikere har besluttet både på lokalt og nationalt plan.
På Korshøjskolen praktiserer vi et anerkendende menneskesyn. Det vil bl.a. sige:
- at vi leder efter succeserne og det, der virker.
- at vi har positive og høje forventninger til børnene.
- at vi er opmærksomme på, at måden, vi taler på, er med til at forme vores opfattelse af tingene.
- at børn gerne vil leve op til de voksnes forventninger, hvis de kan.
- at vi må prøve at forstå, hvordan verden giver mening fra den andens perspektiv, hvis vi vil ændre på den andens synspunkter eller adfærd.
Vi har alle brug for at blive set som værdifulde bidragsydere til fællesskabet. Det, vi vander, vokser.
For at opnå ovenstående ønsker vi at udvikle vores praksis. Det gør vi bl.a. i samarbejde med forældrene og gennem løbende kompetenceudvikling, men vi ønsker desuden, at vores praksis i særlig grad præges af følgende fire værdier: