Mål- og værdisætning

Korshøjskolens mål- og værdisætning omtales også som Korshøjskolens pædagogiske grundlag.

Vi ønsker, at Korshøjskolen skal være den lokale skole, dvs. det naturlige valg for beboerne i skoledistriktet, fordi eleverne trives og oplever stor udvikling i deres læring. Vi ønsker, at eleverne får så mangfoldige muligheder for livsudfoldelse som muligt, dvs. både en åbenhed og optagethed af verden. Dette bør ske på så oplyst et grundlag som muligt, og deraf følger:

  1. at eleverne skal blive så fagligt dygtige som muligt.
  2. at de får lyst til at lære, så læringen kan blive livslang, herunder at de gennemfører en ungdomsuddannelse.
  3. at de skal trives både fagligt, personligt og socialt.
  4. at de skal udvikle dannelse, dvs. en bevidsthed om, hvordan de indgår i et større fællesskab og i en større verden. Det fordrer indblik og udsyn.

Dette skal udmønte sig i, at de i så høj grad som muligt evner at træffe bæredygtige og sunde valg for sig selv og deres omverden i en globaliseret og foranderlig verden.

I vores bestræbelse på at nå disse mål er der nogle rammer omkring vores arbejde, som er væsentlige at fremhæve:

Korshøjskolen er som folkeskole en politisk styret organisation. Dvs. at vi skal efterleve de love, regler og intentioner, som de demokratisk valgte politikere har besluttet både på lokalt og nationalt plan.

På Korshøjskolen praktiserer vi et anerkendende menneskesyn. Det vil bl.a. sige:

  • at vi leder efter succeserne og det, der virker.
  • at vi har positive og høje forventninger til børnene.
  • at vi er opmærksomme på, at måden, vi taler på, er med til at forme vores opfattelse af tingene.
  • at børn gerne vil leve op til de voksnes forventninger, hvis de kan.
  • at vi må prøve at forstå, hvordan verden giver mening fra den andens perspektiv, hvis vi vil ændre på den andens synspunkter eller adfærd.

Vi har alle brug for at blive set som værdifulde bidragsydere til fællesskabet. Det, vi vander, vokser.

For at opnå ovenstående ønsker vi at udvikle vores praksis. Det gør vi bl.a. i samarbejde med forældrene og gennem løbende kompetenceudvikling, men vi ønsker desuden, at vores praksis i særlig grad præges af følgende fire værdier:

Fællesskab er en af de bærende værdier i den danske skoletradition. På Korshøjskolen mener vi, at det er en nødvendig forudsætning for læring, dannelse og trivsel i skolen. Det vedholdende arbejde med at kvalificere vores fællesskaber i forhold til de konkrete børn, der går på skolen, er en af grundstammerne i vores kerneopgave, for stærke fællesskaber giver livsglæde.

  • Korshøjskolens små og store fællesskaber skal være præget af mangfoldighed, mod og begejstring.
  • I vores fællesskaber anerkendes den enkelte elevs unikke væsen og behov.
  • Alle elever oplever at have mulighed for at deltage i både de faglige, sociale og tværgående fællesskaber.
    • Vi arbejder også på tværs af klasser og årgange, med venskabsklasser, legegrupper, fællessamlinger, temadage, fagdage, ekskursioner, lejrskoler.
  • Omgangstonen er præget af godt humør, venlighed og gensidig respekt og hensyntagen.
  • I fællesskaberne oplever eleverne at være en del af noget større end dem selv.
  • Vi ønsker, at Korshøjskolen også er et demokratisk fællesskab, hvor eleverne inddrages i beslutninger i deres skoledag, herunder undervisningen.
  • Vi taler med eleverne om de gode fællesskaber, hvor det værdsættes, at man er forskellig.
  • Vi iværksætter flere aktiviteter på tværs af afdelingerne, evt. for hele skolen.
  • Som voksne har vi et ansvar for alle elever, ikke kun eleverne i vores egne klasser og årgange.

Vi ønsker, at eleverne:

  • oplever vigtigheden af, at alle kan deltage i fællesskabet.
  • forstår, hvilket ansvar de har for at give plads til andre i fællesskabet.
  • oplever, at den enkeltes læring og trivsel vokser i fællesskabet.
  • lærer at kunne udskyde sine egne behov til fællesskabets bedste.
  • forstår, at fællesskabet også skal hjælpe og støtte den enkelte elev.
  • lærer at tage ansvar i skolens forpligtende fællesskaber.

At gå nye veje selvom man er usikker på processen eller udfaldet.

Den samme praksis vil have en tendens til at skabe de samme resultater og de samme udfordringer år efter år. Vi ønsker derfor, at vores undervisning og udvikling af børnene er være præget af modige valg, fordi vi ved at gå nye veje får nye handlemuligheder, og fordi vi vil kunne udvikle sider af børnene, som vi ellers ikke ville have blik for. Vi skal være modige sammen. Som skole skal vi udvikle elevernes livsmod.

  • Vi tør prioritere bevægelse samt praktiske og kreative udtryk i undervisningen
    • trods usikkerhed på egne kompetencer
    • trods risikoen for støj og klasseledelsesmæssige udfordringer.
  • Vi tør eksperimentere i vores undervisning og bringe os selv som voksne i spil.
  • Vi tør dele vores undervisning med andre lærere og pædagoger.
  • Vi tør fejle eller ikke nå vores mål.
  • Vi tør fravige vores plan for undervisningen og gribe øjeblikket sammen med eleverne.
  • Vi italesætter og anerkender tegn på mod hos børn og kolleger i dagligdagen.
  • Vi skal være varsomme med i høj grad at lade vores undervisning præge af de sikre valg.

Vi ønsker at eleverne udvikler mod til

  • at vise, hvad de kan (fx foran klassen).
  • at stå ved, hvem de er, og ved deres mening trods uenighed.
  • at sige fra over for mobning og krænkende handlinger.
  • at lade sig udfordre.
  • fejle og indrømme, at der er ting, man har svært ved.
  • at bede andre om hjælp og til selv at tilbyde andre hjælp.

Synlig glæde, interesse og motivation

Begejstring smitter – nogle gange her og nu, andre gange over tid. Som rollemodeller har vores udstråling stor betydning for børnenes glæde ved at gå i skole. Læreren og pædagogen, der udviser glæde ved samværet med klassen, styrker eksempelvis klassens selvopfattelse, og kan skabe stærke relationer til børnene, og læreren og pædagogen, der udviser begejstring for det faglige arbejde, styrker børnenes motivation for faget.

  • Vi tør vise vores begejstring over for hinanden og over for børnene, fx ved at fejre, at noget lykkedes, eller ved at udtrykke vores håb om, at noget vil lykkes for os.
  • Vi ønsker at blive begejstrede sammen gennem fællesskabende aktiviteter, fx ved at vi selv er skabende eller ved, at andre viser os noget, de har skabt.
  • Vi ønsker, at bevægelse samt praktiske og kreative aktiviteter er med til at skabe begejstring og motivation hos børnene.
  • Vi ønsker at begejstre ved at turde gå nye veje i undervisningen og bringe os selv i spil.
  • Vi ønsker at prioritere alternative dage, hvor det almindelige skema eller fag er ryddet, hvor vi i stedet har fagdage, projektarbejde trivselsdage, ekskursioner, lejrskoler, udeskole m.m.

Vi ønsker, at eleverne:

  • oplever flow i både leg og undervisning, fordi det styrker deres faglige og sociale læring og trivsel.
  • er glade for at gå på Korshøjskolen, er glade for deres klasse og er glade for deres lærere og pædagoger.
  • oplever mestring i det faglige arbejde.
  • oplever, at undervisningen er spændende, udvikler deres nysgerrighed og giver dem lyst til at lære mere.
  • oplever medindflydelse i hverdagen, fordi det skaber motivation, især for de ældste elever.

Mangfoldighed blandt eleverne, blandt de voksne, i undervisningen, i verden.

På Korshøjskolen går der mange forskellige elever med forskellige baggrunde og forudsætninger. Det er meget værdifuldt, at børn fra alle lag i samfundet kan gå på skolen. Det medfører, at vi skal bestræbe os på at være en skole for alle elever. Det gør vi bl.a. ved at have en mangfoldighed af ansatte med forskellige kompetencer, som står for en varieret og differentieret undervisning.

  • Vi ønsker, at vores fællesskaber er præget af børns og voksnes berigende forskelligheder.
  • Vi tør gå nye veje i undervisningen, bl.a. for at imødekomme alle elevers forudsætninger.
  • Vi bestræber os på at differentiere og variere undervisningen, så den tager udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger og deres livsverden.
  • Vi ønsker at øge mangfoldigheden i skoledagen ved at inddrage elevernes ideer.
  • Vi ønsker at åbne den mangfoldige verden for eleverne og åbne de mangfoldige elever for verden.
  • Vi taler om vores forskelligheder, herunder styrker og svagheder.
  • Vi vil fremme respekten for hinandens forskelligheder.

Vi ønsker, at eleverne:

  • udvikler nysgerrighed over for andre menneskers særegenhed.
  • udvikler nysgerrighed over for verdens mangfoldighed.
  • oplever, at de værdsættes som det særlige menneske, de er, i fællesskabet.
  • udvikler en bevidsthed om og respekt for andre elevers anderledes livsvilkår.